Portræt

Ønsker du et portræt, der viser hvem du i virkeligheden er?

Jeg er god til at skabe en afslappet stemning og fange et autentisk og ægte udtryk, også selv om du synes, at det er svært og akavet at stå foran et kamera.

Jeg giver dig tid og plads til, at du tør være dig selv, og mit mål er i al enkelhed at skabe portrætter, som du kan genkende dig selv i.

Jeg tilbyder at komme ud til dig med et mindre studiesetup, vi kan lave billeder på en lokation, som betyder noget særligt for dig, eller du kan vælge at blive fotograferet i mit studie i Helsingør.