Her kan du læse, hvordan Hestbech Fotografi behandler dine personoplysninger. Senest opdateret november 2026.
Hvem er ansvarlig?
Hestbech Fotografi, Liljevej 12, 3000 Helsingør, CVR-nr. 41814497.
Telefon +45 2281 1381, e-mail kontakt@hestbechfotografi.dk.
Hvilke oplysninger behandler jeg, og hvorfor?
Kontaktformularen: navn, adresse, evt. virksomhed, telefonnummer, e-mail og din besked. Jeg bruger dem til at besvare din henvendelse og lave et tilbud. Grundlaget er, at du beder om at indgå en aftale med mig (databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b).
Booking: navn, e-mail, telefonnummer, din besked samt det valgte produkt, dato og tidspunkt. Jeg bruger dem til at planlægge og bekræfte din tid. Grundlaget er samme som ovenfor.
Fotografering: når jeg fotograferer dig, behandler jeg billederne af dig og de oplysninger, der skal til at levere dem (fx navn og e-mail). Jeg viser kun billeder af dig offentligt, fx på denne side, hvis du har givet mig lov (art. 6, stk. 1, litra a). Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage, og så fjerner jeg billederne fra siden, så hurtigt jeg kan.
Regnskab: hvis du bliver kunde, gemmer jeg faktura og betalingsoplysninger, fordi bogføringsloven kræver det (art. 6, stk. 1, litra c).
Jeg indsamler ikke oplysninger om dit besøg på siden. Der er ingen statistik, reklamer eller sporing, og siden bruger ingen tredjepartstjenester til skrifttyper, kort eller lignende.
Hvor længe gemmer jeg oplysningerne?
- Henvendelser og bookinger, der ikke bliver til en aftale, slettes senest 24 måneder efter sidste kontakt.
- Oplysninger om kunder, der har fået fotograferet, gemmes, så længe det er nødvendigt for aftalen og eventuelle reklamationer, og regnskabsmateriale gemmes i 5 år efter regnskabsårets udgang.
- Billeder, du har givet lov til at vise, bliver på siden, til du trækker tilladelsen tilbage.
Hvem får oplysningerne?
Siden og min e-mail ligger hos Simply.com, som opbevarer data for mig som databehandler på servere i EU. Jeg videregiver ikke dine oplysninger til andre, medmindre loven kræver det eller du har bedt om det. Fotografering af børn i institutioner foregår gennem min samarbejdspartner Photo1826, som selv er ansvarlig for sin behandling af oplysningerne.
Cookies
Siden bruger ingen cookies til statistik eller markedsføring. Kun jeg, der logger ind for at vedligeholde siden, får en teknisk cookie.
Dine rettigheder
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, jeg har om dig, og til at få dem rettet eller slettet. Du kan også bede mig begrænse behandlingen, gøre indsigelse mod den eller få oplysningerne udleveret i et almindeligt format (dataportabilitet). Skriv eller ring til mig, så svarer jeg hurtigst muligt og senest inden for en måned.
Mener du, at jeg behandler dine oplysninger forkert, kan du klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, datatilsynet.dk.
